Spring til hovedindhold

Hvad synes jeg om investeringsforeninger og ÅOP?

Jeg er ret vild med at investere i investeringsforeninger, fordi jeg ikke har tid at sætte mig ind i forskellige aktier, og fordi jeg gennem investeringsforeninger får en rigtig god risikospredning.

Nogle ting som er vigtige at kigge på, når man skal vælge investeringsforeninger, er f eks historisk afkast (selvom det desværre ikke kan garantere noget for fremtiden), og årlig omkostning i procent (ÅOP). Det findes flere andre måder, man kan analysere investeringsforeninger på, og jeg vil gerne skrive lidt mere om dette i et senere indlæg. Udover disse ting skal man også være klar over sin strategi som helhed: tidshorisont og risikoprofil (skal man købe en aktiefond eller en obligationsfond? Læs mere om dette, og om at komme i gang her).

Et af de punkter, jeg brænder for at snakke mere om, er ÅOP. Og det er fordi, der er så mange af os, som investerer, som har vore penge i investeringsforeninger, som banken valgt til os. Disse tjener de rigtigt godt på, fordi selvfølgelig vil de sælge deres egne investeringsforeninger. Vi kan godt selv vælge, og det er ikke særligt svært, og det behøver ikke at tage så lang tid.

Hvad er ÅOP?

Årlig omkostninger i procent (ÅOP) er en type af gebyr, man betaler for at investere i fx en investeringsforening, – man snakker også om forvaltningsgebyr, som er det samme. Man betaler det, for at fonden f.eks. skal kunne administreres, men også til dem, som sidder og vælger ud, hvad foreningen skal investere i.

Hvor meget kan det koste?

Jeg synes, den bedste måde til at vise tydeligt, hvor meget det kan koste, er at ved at lave et eksempel: Hvis man får et gennemsnitligt afkast på 8% per år og har en investeringsforening, som tager 2% i ÅOP, så betyder det, at investeringsforeningen tager hele 25% af dit afkast! Ikke 2%, men hele 25% af dit afkast.

For at sætte kroner og øre på dette har jeg brugt en kalkulator (link: her) til at sammenligne en fond til 0.5% og en fond til. 1.8%. Jeg forventer et gennemsnitligt afkast på 8% og investerer 100.000 kroner i 30 år.  

Fond A (0.5%) Fond B (1.8%)
Total værdi efter 30 år 865 775 kr 583 533 kr
Total ÅOP til investeringsforeningen efter 30 år 55 431 kr 155 213 kr

Gebyret på disse to investeringsforeninger på 30 år har en forskel på 100 000 kr (!). 

Aktive vs. passive investeringsforeninger

Når man snakker om aktive vs. passive investeringsforeninger, snakker man om investeringsforeninger, som har en aktiv forvaltning, det vil sige, at det sidder en forvalter og bestemmer, hvad investeringsforeningen skal investere i. En aktiv investeringsforening prøver at slå markedet (sit benchmark), og derfor koster den mere. En passiv investeringsforening følger markedet/indeks, og kan derfor være billigere i omkostninger.

Er et højt ÅOP kun dårligt?

Man kan absolut argumentere for, at ÅOP er ok, hvis den dyrere investeringsforening også giver et bedre afkast. Selvfølgelig skal man betale, hvis man får et afkast, som er højere, end hvis man kun havde investeret i indeks (hele markedet). Problemet, som jeg ser det, er, at de aktive investeringsforeninger, som også er dem, der som regel koster mest, sjældent slår en billig investeringsforening, som investerer i indeks. De aktive foreninger som gør, gør det sjældent over tid. Investerer man i en aktivt forvaltet investeringsforening, skal man også have tiden at holde øje med, om den gør sit arbejde!

De gange, hvor jeg synes, det er ok med en høj afgift, er, hvis jeg virkelig tror på fx et specifikt land eller marked, og jeg som privat investor ikke kan blive eksponeret mod dette land eller marked. Så kan en investeringsforening hjælpe, da de har flere muskler at trække på. Fx findes der en investeringsforening, som har en eksponering mod Afrika – men til en afgift på >2.5%. Det synes jeg selv er for meget, og den danske (og globale) børs har gjort det rigtigt fint historisk og kommer nok at fortsætte med at give et godt afkast. En anden strategi ville være at prøve at se om det ikke fandtes en billigere ETF (Exchange Traded Fund, børshandlet fond) for det specifikke land eller marked, som man vil nå (mere om ETF’er i et andet indlæg).

Hvor kan man finde information om  ÅOP?

Man kan finde meget information på Nordnets egne infosider om de forskellige investeringsforeninger. Man kan også finde dem og kigge nærmere via Morningstar

Links:

//Disclaimer: Jeg er ikke en økonomisk rådgiver, og jeg skriver om ting, jeg lært hen ad vejen, og som jeg selv synes er vigtigt. Jeg er ikke ansvarlig for, hvad læsere investerer i. //

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

I kommentarfeltet nedenfor kan du som læser kommentere blogindlæggets indhold. Samtidig kan du tage del i andre læseres kommentarer. Kommentarindholdet repræsenterer derfor ikke Nordnets mening. Nordnet gennemgår ikke kommentarerne, før de offentliggøres, men vi fjerner upassende kommentarer, hvis de forekommer. Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Tilmeld
Informer mig om
guest
2 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest populære
Se alle kommentarer
Gæst
Gæst
2018-01-30 11:49

Fint indlæg.
Der er en lille ting mere jeg vil gøre opmærksom på. Det er blandede fonde der består af andre fonde. Jeg har set det flere gange. Dels tager banken “gebyr” for at administrere den blandede fond, men der tager også gebyr for at administrere de underliggende fonde. Derfor kan det blive en kedelig fornøjelse at investere i blandedefonde fordi obligations afkastet nærmer sig 0%. Så hellere købe en ren aktiefond og lade pengene stå i kontanter.

Gæst
Gæst
Svar til  Gæst
2018-01-31 20:30

Hej Bjarne.
Tak for input. En meget god pointe. Det bliver jo en type af dobbelt gebyr, enig. Så må man hellere fordele det selv i aktie- og obligationsfonde til den risiko man vil have. 🙂
Mvh, Linnéa