Morten W. Langer
De seneste ugers aktioner fra centralbankerne i USA og Europa, samt regeringerne i de fleste vestlige lande, viser, at myndighederne er parat til at gøre, hvad der skal til for at redde økonomien og samfundet. Draghis velkendte udtalelse, ”whatever it takes” er denne gang blevet trådt igennem med syvtommersøm.
De gennemførte stimulanser fra centralbankerne er uden historisk sidestykke, og det er de efterfølgende hjælpepakker fra staterne også. Meldingen om hjælp for hundrede milliarder kroner fra den danske regering taler også sit tydelige sprog.
Udmeldingerne har skabt foreløbig ro på de finansielle markeder, som var tæt på at brænde sammen på grund af manglende likviditet, og de professionelle investorer er nu begyndt at tage ekstra risiko på deres bøger.
Udviklingen i forsikringsprisen mod default i usikre europæiske erhvervsobligationer, iTraxx Crossover, afspejler tydeligt den mere positive opfattelse af investors vilje til at tage risici.
I første omgang kan man sige, at den hæsblæsende glidetur på de finansielle markeder er stoppet, og der er måske sat en prop i. De finansielle aktører venter nemlig mere hjælp fra centralbanker og stater, hvis makroøkonomien forværres mere end den relativt stærke recession, der allerede ligger i kortene.
Lige nu er vi lidt i et mellemspil, hvor makroøkonomien er på vej ned ad bakke, fordi det meste af samfundsøkonomien er lukket. Nogle virksomheder er allerede livstruede, fordi deres forretning er lukket fra denne ene dag til den anden. Blandt andet de virksomheder, som ikke kan leve op til kravet om fysisk social distance, dvs. restauranter, fysisk detailhandel, frisører, biografer, sportsarrangementer, rejseselskaber, konferencer og meget mere.
Overordnet set udgør disse typer af virksomheder ikke en stor del af den samlede samfundsøkonomi. Der, hvor det for alvor begynder at gøre ondt, er, at forbrugerne skærer deres forbrug til det mest nødvendige, dvs. fødevarer og digitale tjenester, herunder TV og streaming. Mange større virksomheder kan stadig holde produktionen, men hvis der ikke er kunder i den anden ende, gør det også ondt her.
Typisk vil de fyre deres ansatte efter en periode eller aftale nedsat løn eller nedsat arbejdstid. Det er her, det bliver kritisk, hvis nedlukningen trækker ud flere måneder endnu. Og det er ikke usandsynligt.
De børsnoterede selskaber vil præstere underskud i 2. kvartal og sikkert også i 3. kvartal, før hjulene for alvor kommer op i omdrejninger. Den situation er langt hen ad vejen indbygget i de aktuelle værdiansættelser.
Det positive er, at hvis situationen udvikler sig værre end forventet, så står centralbankerne parate igen, og det samme gør staterne med finanspolitiske lempelser, og endnu større økonomiske hjælpepakker. Den seneste måneds aktioner for at understøtte økonomien viser klart i den retning.
Så set gennem vores briller ser det sådan ud: Hvis nedlukningen rulles tilbage hurtigere end forventet, er det positivt for alle, også for samfundsøkonomien og for aktierne. Hvis nedlukningen trækker ud, er det slemt for alle, men der kommer med stor sikkerhed en ny hjælpende hånd, der – i hvert fald økonomisk og finansielt – bærer os igennem, til det hele bliver bedre.
Og når det så bliver bedre – i både det korte og lange scenarie – er der udsigt til et hurtigt samfundsøkonomisk comeback, fordi verden er oversvømmet med stimulanser og likviditet.
Endnu har vi kun set få hårde økonomiske nøgletal, der viser hvad vi står midt i. Men der har været klare signaler, blandt andet en stor stigning i den amerikanske arbejdsløshed og mere er på vej. Det er dog helt som forventet, og det bliver meget værre, før det bliver bedre. Men det er langt hen ad vejen indbygget i de aktuelle markedsforventninger.
Økonomisk Ugebrevs Portefølje slår markedet med 8,7 procentpoint
Fredag lå Økonomisk Ugebrevs Portefølje med et afkast år-til-dato på minus 6,2 procent, hvilket var knap ni procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark indeks. Vi har på det seneste skruet meget op for aktieandelen til ca. 85 procent af den samlede kapital. Men porteføljen indeholder fortsat flest ikke-cykliske papirer, og nogle enkelte konjunkturfølsomme navne, som vi vurderer har indbygget et meget negativt indtjeningsscenarie.
Også investeringsfonden AktieUgebrevet Invest (se www.auinvest.dk) med 40 mio. kr. under forvaltning, som tracker Økonomisk Ugebrevs portefølje, har klaret sig rigtig godt. Men dog ca. to procentpoint ringere end porteføljen på grund af besværligheder med at ramme porteføljens handelskurser i de meget urolige markeder.
