Passiv investering er ikke specielt farligt

2020 har været et meget foranderligt år. Investorerne klumper sig sammen i få selskaber, som står for hovedparten af ikke mindst det amerikanske aktieafkast. Kritikere af passiv indeksinvestering advarer mod at investere ind i en koncentreret boble, men er indeksinvestering og den løbende rebalancering ikke bare at følge momentum, hvilket har vist sig at være en god strategi?

Amerikanske IT aktier med store afkast

Hovedparten af det amerikanske aktieafkast år til dato er skabt i nogle meget få selskaber. Havde det ikke været for den ekstremt positive udvikling i bl.a. Apple, Google, Amazon, Netflix og Facebook, ville investorerne ikke have fået forrentet deres aktiepenge positivt. Mere end 90 procent af selskaberne i S&P 500 har aktuelt ikke givet afkast.

Kendetegnene for de selskaber, som har skabt de fremragende afkast, er ikke kun, at de af forskellige årsager i et vist omfang styrer uden om COVID-19-krisen og ikke bliver ramt. Konjunkturfølsomheden er ganske lille, og/eller er de strukturelle faktorer positive.

Oveni kommer også en ”investor-effekt”, hvor investorerne, efter at have været med på marts-nedturen, positionerer sig i aktier, som de er overbevist om vil stige, når markedet igen stiger. Investorerne køber altså det, som de tror, andre køber. Konsekvensen af denne bandwagon-effekt er, at de dyre aktier bliver dyrere, fordi aktierne stiger mere end indtjeningen; at de billige aktier forbliver billige, og at talen om opbygning af aktiebobler præger debatten.

IT/pharma aktier er dyre, mens resten er billige

I det generelle tilfælde er aktier moderat prissat, hvis man alene kigger på et globalt uvægtet billede. Helt anderledes forholder det sig, hvis man ser på vægtede indeksinvesteringer ikke mindst i USA. Prisfastsættelsen af ovenstående aktier er ikke kun meget høj. Den afspejler også et ønske om at positionere sig i disse selskaber – uagtet prisen.

Kritikere mener, at indeksinvestering på den måde kan føre til, at boblerne vokser sig større og større og på et tidspunkt sprænger som en ballon, som ikke kan rumme mere varm luft og ikke udvide sig mere uden, det får konsekvenser. Det kan forholde sig sådan på et tidspunkt.

Hverken mere eller mindre for mindre

Men strategien med at være den passive indeksinvestor, som med minimering af udsving og de lavest mulige omkostninger får ”hverken mere eller mindre (afkast) for mindre (omkostninger)”, er ganske smart. Det er ikke per definition lig med en dårlig investering at fokusere på den løbende rebalancering – og dermed indirekte salg af de dårligste og køb af de bedst performende aktier.

Indtjeningsudvikling og risikopræmien styrer

Det er ikke prisen, men indtjeningsudviklingen koblet med en ændring i risikopræmien, som styrer en aktiekursudvikling. En dyr aktie kan meget vel klare sig bedre end markedet som helhed i en meget længere periode, end investorerne forestiller sig. Omvendt kan de øjensynligt billige aktier blive ved med at hænge med aktiemulen i en længere periode, end hvad der synes rimeligt. Hvad det så end investeringsmæssigt vil betyde.

Samtidig fokuserer kritikerne af passiv investering på strategien i de perioder, hvor markedet er sårbart. Men hvad med de 90 procent af tiden, hvor indekstrækhestene bliver ved med at stråle?

Ikke uden risiko

Passiv investering er bestemt ikke uden risiko. I hovedsagen består den af markedsudviklingen, og hvis et enkelt selskab kommer til at udgøre en helt utopisk høj andel; langt højere end tilfældet er aktuelt, kan man også tale om en selskabsspecifik risiko. Det er dog yderpunkterne og bør ikke afholde investorerne fra generelt hverken at investere i aktier eller placere deres aktiepenge i indeksprodukter.

Indeksinvestering er også momentum

Indeksinvestering med en løbende rebalancering svarer i et vist omfang til at være momentuminvestor, og det er der en række investorer, som praktiserer med succes. Udelukkende at fokusere på nedtursrisikoen kan sammenlignes med en bjergbestiger, som ikke nyder opstigningen til Mount Everest, men udelukkende har risikoen for, hvad nedstigningen kan bringe i tankerne.