Morten W. Langer
Aktiemarkederne har på det seneste vist en interessant og meget overraskende drejning: Mens aktierne i den første del af året er blevet trukket meget af teknologi og health care, ser det ud til at de cykliske industriaktier nu overtager styringen opad. Som det fremgår af denne graf er det danske C25-indeks på det seneste især løftet frem af industriaktierne.
Umiddelbart er det en meget overraskende udvikling, fordi der nu synes at være en udbredt opfattelse af, at vi får en global økonomisk opbremsning de næste kvartaler, i kølvandet på at Kina mere eller mindre lukker ned for at inddæmme udbredelse af coronavirus. Det har kastet grus i maskineriet på den globale logistikkæde. Og det er også klart, at når verdens næststørste økonomi nærmest går i stå, så rammer det den globale økonomi.
Så umiddelbart skulle udsigten til en makroøkonomisk svækkelse jo sætte aktiemarkederne ned. Men markederne har også denne gang tænkt længere frem, og den forventede opbremsning har allerede sat sig i forventningerne til kommende rentesænkninger fra den amerikanske centralbank.
For en måned siden var der 62 procent sandsynlighed for en rentesænkning i år, og denne sandsynlighed er nu steget til 80 procent. Ydermere indikerer forventningerne, baseret på forwardrenterne, at der nu ses 45 procent sandsynlighed for mere end én rentesænkning mod 20 procent for en måned siden. Renteforventningerne er justeret ned, på trods af at amerikansk økonomi for tiden faktisk viser styrketegn. Men det holder altså ikke ved, siger markedet.
Udvalgte farmaaktier kører stadig stærkt, men cykliske aktier kommer tilbage
Blandt den seneste uges vindere er der stadig flere farmaaktier, blandt andet Ambu og Zealand Pharma. Men det nye er, at også industriaktierne begynder at vise styrketegn, blandt andet på det seneste FLSmidth, NTG, NKT og Nilfisk.
Grundlæggende ser vi oplægget til en sektorrotation ind i cykliske aktier. Men vi tror, at det vil ske tøvende, og der kan hurtigt komme tilbageslag i denne rotation, hvis der kommer nye bekymrende signaler.
Teknologi er en outsider
Vi bemærker, at det ledende teknologiindeks for halvledere, SOX, på det seneste har haft svært ved at bryde den tidligere historiske top. I 2020 har de store teknologiaktier kørt meget stærkt, og i USA har de fem største megatech selskaber trukket en stor andel af den samlede indeksstigning.
Samlet set er markedsstigningen altså baseret på ganske få store aktier. En tredjedel af S&P 500 selskaber ligger fortsat under 50 dages glidende gennemsnit.
Overordnet står vi altså overfor to scenarier: Et brud op gennem den tidligere top for SOX vil udløse et nyt stærkt rally for teknologiaktierne. Alternativt er det sidste krampetrækning for teknologiaktierne. Herhjemme er Netcompany fortsat med til at køre frem, mens NNIT og SimCorp har ligget lidt underdrejet.
Økonomisk Ugebrevs Portefølje har rundet ti procent i afkast i 2020
I Økonomisk Ugebrevs portefølje har vi fået fuldt udbytte af at være tungt lastet i life science aktier i starten af 2020. Vi overvejer at skrue lidt ned for aktieandelen i disse sektorer, og skrue op for de mere cykliske industriaktier. Faktisk er vi allerede godt i gang med det.
Selvom aktiemarkederne fortsat viser utrolig styrke, sidder vi stadig med fingeren over salgsknappen, fordi vi bestemt ikke er trygge med, hvad vi ser. Aktiemarkedet er fortsat euforisk, og det kendetegner jo normalt også en langsigtet aktietop. Men vi kan ikke se de konkrete faresignaler endnu. Men når vi ser dem klart og tydeligt, vil aktieandelen blive skruet markant ned. Og det er her vi agerer forskelligt fra de traditionelle investeringsforeninger, der er tvunget til at tage hele turen med ned, fordi de skal være næsten fuldt investeret hele tiden.
Brøndby IF fik ikke nok til at dække likviditetsbehov i år
Ved den netop afsluttede emission fik vestegnens fodboldklub ca. 30 mio. kr. netto til at dække underskud og investeringer i 2020. Hovedparten af pengene fra emissionen på 129 mio. kr. gik nemlig til at dække gammel gæld.
Ifølge prospektet forventer ledelsen at skulle anvende likvider til at dække underskud og investeringer på mindst 37 mio. kr. i år, hvorved der umiddelbart kommer til at mangle syv mio. kr. i kassen.
De kan dækkes ind på to måder: Enten ved at trække på den likviditetsgaranti, som storaktionær Jan Bech Andersen har stillet. Eller ved at gennemføre en ny emission. Umiddelbart har Jan Bech Andersen lagt et loft over likviditetsstøtten næste år på 17 mio. kr., hvorefter klubben skal stå økonomisk på egne ben.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder
