Investeringsguide – Sådan starter du med at investere

Jeg har altid troet, at investeringer var noget uoverskueligt, svært og lidt farligt (meget høj risiko). Men nu ved jeg, at det ikke er så farligt, og at man kan vælge det risikoniveau, som passer en selv og den tidshorisont, som man har.  

Her er min investeringsguide til dig, som gerne vil begynde, men ikke ved hvordan. De første skridt handler om, at man behøver tage kontrol over hele sin privatøkonomi, før man begynder at investere. Dette er afgørende. Man skal ikke investere for lånte penge, eller penge man ikke har. Man skal have et budget, man kan holde – og en ‘buffer’ man er tilfreds og tryg ved. Jeg vil også sige; we’ve all been there! Hold ud, you’ll get there.. Jeg syntes selv, det var meget svært at overskue det hele i starten, men det er så godt at få det gjort. Små midler kan blive til store penge i det lange løb.
For mig blev det også en ny hobby.. 🙂

Her er de punkter, jeg synes er vigtige at holde styr på, før man begynder:

1. Få overblik over dit budget. Hvad kommer ind på kontoen hver måned, og hvad er dine omkostninger i leje, mad, forsikringer etc. Når du har styr på dette, ved du også, hvor meget du kan spare op / investere hver måned.
2. Definer din buffer. Meget vigtigt. En buffer er kontante penge, som skal stå på en bankkonto. Disse penge er til, hvis der skulle ske noget, fx hvis bilen går i stykker, eller du får en dyr tandlægeregning. Du skal aldrig blive nødt til at sælge aktier. Denne buffer kan være på størrelse med 3-12 månedslønninger, alt afhængigt af din livssituation. Har du fx et hus, har du måske brug for en større buffer – end hvis du bor til leje i en lejlighed.
3. Invester ikke penge, som du snart har brug for. Har du kortsigtede opsparingsmål, som fx kontant beløb til lejlighed, nyt køkken, rejse eller nyt tag. Ja, så synes jeg ikke, at disse penge skal på markedet. Igen – du skal ikke blive nødt til at sælge aktier. Det er ingen der ved, om der er nedgang på børsen, lige når du behøver penge.
4. Hvad har du for en risikoprofil? Dette er også meget vigtigt, og det er meget personligt. Hvor meget kan du tåle at se dine investeringer gå ned? Risiko er også koblet til afkast, så når du sparer op på din bankkonto, har du en meget lav risiko – men også et meget lavt afkast. I dag er det faktisk virkelig dårligt med bankkonto, fordi uden renter så spiser inflationen lidt af dine penge op hvert år. Der findes forskellige sider, hvor du kan teste din risikoprofil (fx hos Nordnet), hvilket jeg anbefaler dig at gøre. Jeg synes selv, det er okay at investere med højere risiko, når pengene skal investeres i lang tid.

Prøv, at gør det med budgetter og investeringer til noget hyggeligt. Jeg er begyndt at kunne lide at strukturere min økonomi, da jeg altid planlægger, hvornår jeg skal gøre det og sørger for, at det bliver en hyggeligt aften med en kop te eller et glas vin 🙂

Aktier eller investeringsforeninger?

Når du er tryg ved dit budget, din buffer og din risikoprofil, er det tid at begynde at investere.

Her er mit bedste tip bare at kaste sig ud i det! Om det er en aktie eller en investeringsforening* betyder ikke så meget, selvom jeg synes investeringsforeninger er en god start for en begynder – da disse automatisk giver en god fordeling i forskellige aktier (eller andre værdipapirer). Når du køber og sælger aktier eller investeringsforeninger, betaler du en afgift, som kaldes kurtage. Husk, at kurtagen, på måske 29 kr eller mere, kan blive en stor del af din købspris, hvis du prøver at købe en aktie for fx 1 krone. Men hvis du spørger mig, så er det også nogle lærepenge, som skal bruges på at prøve det af – det vigtigste er at komme i gang.

Det behøver ikke tage tid

Du behøver ikke være en aktiv investor, hvis du ikke vil, og det med at investere behøver ikke være svært. Du behøver kun bruge nogle få timer på at starte et konto hos fx Nordnet og sætte en automatisk månedsopsparing i billige og brede investeringsforeninger op (du kan selvfølgelig også købe manuelt hver måned). Bruger du den automatiske funktion fra Nordnet, betaler du heller ikke noget kurtage, så det er en god deal. Afhængigt af dit risikoniveau vælger du en fx fordeling mellem investeringsforeninger, som investerer i aktier (aktiefonde), og investeringsforeninger som investerer i obligationer (obligationsfonde). En god regel kunne være at se på din alder. Er du 30 år, så er en ok fordeling, for en langsigtet opsparing (>10-15 år), fx  30% obligationsfonde og 70% aktiefonde. Denne fordeling kan du kigge på 1-2 gange per år og sælge/købe, hvis du har brug for at “rebalancere”. Alt afhænger af din risikoprofil, altså hvor meget du kan tåle at se dine investeringer gå ned. Lav en strategi, og hold din strategi.

Jeg har selv mange billige og brede investeringsforeninger som basis i min portefølje. Jeg vælger indeksforeninger, da disse er billige i omkostninger (ÅOP) og giver mig en god fordeling over mange aktier. Jeg tror ikke, jeg kan slå markedet, og er usikker på at nogen anden kan. Hvis man vil lære mere om aktive og passive investeringsforeninger så findes det virkeligt meget information derude (en del statistik kan man finde her), og der findes også forskellige holdninger. Jeg er selv meget til de passive investeringsforeninger. Du kan lytte fx til Millionærklubbens diskussion om dette (virkelig godt afsnit):

I et andet indlæg vil jeg skrive om, hvor meget ÅOP betyder for dit afkast i det lange løb.

Kom nu godt i gang, og husk at det findes ingen dumme spørgsmål! 🙂

//Linnéa

* En investeringsforening investerer fx i aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko). Jeg plejer at tænke på det som en æske chokolade – hvor hver chokolade bid er et værdipapir (aktie eller obligation). Når du køber en del i en investeringsforening, køber du en lille del af alle aktier, som investeringsforeningen har i sin portefølje.

//Disclaimer: Jeg er ikke en økonomisk rådgiver, og jeg skriver om ting, jeg lært hen ad vejen, og som jeg selv synes er vigtigt. Jeg er ikke ansvarlig for, hvad læsere investerer i. //