Hvorfor kan rebalancering være en god ide?

Tekst og regnestykker for rebalancering er udarbejdet af Jakob Holck, der er Head of Business Management i Nordnet.

Vi har igennem de seneste måneder været vidne til historisk store og primært negative udsving på investeringsmarkederne. Det har betydet store forskydninger i investorenes porteføljer, og hvad der måske tidligere var en højrisiko portefølje, er nu måske en middelrisiko portefølje.

Men hvorfor kan en forskydning i risikoprofilen være en udfordring?

Der er primært to udfordringer, man som investor bliver nødt til at forholde sig til:

1. Har jeg fortsat den risiko, som jeg egentlig ønsker i min portefølje?
2. Får jeg fortsat det langsigtede afkast, som jeg forventede af min risikoprofil?

For at svare på de spørgsmål, bliver det nødvendigt med et regneeksempel:

• Du har investeret 100.000 kr. i en portefølje sammensat af aktier og obligationer.
• Du har valgt at de skal fordeles med 50% til hver.

I et faldende marked ser regnestykket således ud:

Der er gået 6 måneder, aktierne er faldet med 50 %, obligationerne er status quo.

Din samlede formue er reduceret fra 100.000 kr. til 75.000 kr. (25.000 Aktier og 50.000 obligationer)

Du vælger ikke at rebalancere. Aktier stiger igen til deres oprindelige niveau, og obligationerne bevarer forsat deres værdi. Din portefølje er nu tilbage til de oprindelige 100.000 kr. du startede med.

Samme scenarie, men hvor du vælger at rebalancere din portefølje. For at rebalancere din portefølje, sælger du obligationer, således der igen er en ligevægt mellem aktier og obligationer på 50 %. Du har dermed 37.500 i aktier og 37.500 i obligationer.

Aktiemarkedet stiger som nævnt til det oprindelige niveau. 37.500 kr. aktier bliver så til 75.000 kr. og de 37.500 kr. i obligationer har samme værdi. Samlet værdi er derfor nu 112.500 kr.

I et stigende marked ser regnestykket således ud:

De samme 100.000 kr. investeret med 50 % til aktier og 50 % til obligationer.

Markedet er steget de sidste 6 måneder, og dine aktier er nu det dobbelte værd, mens dine obligationer har samme værdi. Dermed vil du nu have aktier for 100.000 kr. og obligationer for 50.000 kr.

Du vælger ikke at rebalancere din portefølje.

Der går yderligere 6 måneder og på den tid bliver dine aktier halveret, og du du har nu en samlet portefølje på 100.000 kr. igen.

Hvis du i stedet havde valgt at rebelancere, ville du efter rebalanceringen have haft 75.000 kr. i aktier og 75.000 kr. i obligationer.

Dine aktier ville falde 50 % svarende til 37.500 kr. og obligationerne holder deres værdi på 75.000 kr. Samlet porteføljeværdi er dermed 112.500 kr. Det svarer til et merafkast ved rebalanceringen på 12,5 %.

Dette er naturligvis et tænkt eksempel, men regnestykket taler sit tydelige sprog. Jeg er opmærksom på, at der er mange faktorer der spiller ind. Fx hvornår skal jeg rebalancere? Hvilke aktier køber jeg op i? Er jeg specielt dygtig til timing? Men i eksemplerne ovenfor holder jeg mig udelukkende til teorien om, hvorfor rebalancering kan svare sig, både i opadgående og nedadgående markeder.

Men ud over de fordele, som er beskrevet ved rebalancering, er der også en problematik omkring den risiko, du som investor påtager dig i markedet. Det har altid været god latin, at jo større aktieandel du har, jo større risiko påtager du dig. Den tese gælder stadig.

Det betyder, at hvis du undlader at rebalancere din portefølje løbende, vil din risikoprofil ændre sig i takt med, at markedet stiger og falder. Vær tro mod din ønskede risikoprofil, fasthold den, både når det går op, men også når det går ned. Det giver dig et mere jævnt afkast over tid, og det giver dig også en sikkerhed for, at din risiko ikke løber løbsk undervejs.

Der er ingen, der ved, hvornår det er rigtigt at rebalancere. Nogle gør det hvert år, andre hvert halve år og nogle ynder at gøre det hver måned. Henover de senere år har vi oplevet, at kunder investere bredere, bruger indeksinvestering i højere grad for derved at eliminere enkeltaktie-risiko.

Herudover kan vi også se, at mange kunder begynder at bruge alternativer i deres porteføljer. Det kunne f.eks. være investering i ejendomme, råvarer og infrastruktur. Det kan være svært at finde disse aktiver, men hos Nordnet har vi udviklet et værktøj til at finde blandt andet disse typer af værdipapirer frem. Se vores ETF screener.

Det hele handler om risikokontrol og diversifikation, altså den gode risikospredning. Kombinerer man de to ting i sin portefølje, er man godt på vej mod mere stabile og langsigtede afkast.

I Nordnet prøver vi hver eneste dag at inspirere vores kunder, og det gør vi blandt andet ved at have et bredt udvalg af investeringstemaer. Du kan læse om alt fra investorenes favoritaktier på seks forskellige markeder, til temaer om investering i guld, e-handel, olie og meget andet. Se diverse temaer her.

Til sidst kan man som investor også overlade ansvaret for både risikostyringen og den løbende rebalancering til professionelle. Der findes mange rådgivere i Danmark, som gør det rigtigt godt på netop disse punkter. I Nordnet har vi valgt at lave et simpelt produkt som giver dig både risikostyring og løbende rebalancering. Læs meget mere om Smarte Porteføljer her.