Spring til hovedindhold

Hvad er en fond, ETF og investeringsforening?

Fonde, ETF’er og investeringsforeninger er alle typer af værdipapirer, som du kan investere i. Hos Nordnet kalder vi dem “investeringsfonde” som en samlet betegnelse, og de minder på mange måder om hinanden. Fælles for dem er, at du investerer i fællesskab med andre, og at du med investeringsfonde kan sprede din risiko. Men der er også en række forskelle på de tre, som du bør kende, når du investerer.



Kort fortalt:

  • Investeringsfonde samler penge fra investorer og investerer dem i aktier, obligationer og eventuelt andre former for aktiver.

  • Du kan komme i gang for små beløb, da du som investor køber en andel i en fond, ETF eller investeringsforening.

  • Når du investerer i en investeringsfond, bliver dine penge fordelt på mange forskellige aktier og/eller obligationer på én gang.

  • Der er forskel på fonde, ETF’er og investeringsforeninger. Bl.a. når det kommer til,  hvordan du handler dem (på børsen eller direkte hos fonden), hvordan prisen fastsættes (kurs eller daglige værdier), beskatningen, og om udbyderne er globale eller danske.



Hvad adskiller investeringsfonde fra aktier?

Investering i fonde, ETF’er og investeringsforeninger er anderledes end at investere i aktier.

Det skyldes for det første, at du investerer i mange forskellige aktier eller obligationer, når du investerer i en investeringsfond. Det betyder, at dine penge bliver spredt på mange forskellige virksomheder og typisk også forskellige sektorer og lande. Det kan være med til at reducere din risiko, fordi du spreder dine investeringer.

For det andet kan du investere for ganske små beløb. Det skyldes, at du som investor i en fond, investeringsforening eller ETF køber dig til en andel i selve investeringsfonden, som så på vegne af alle investorerne køber aktier eller obligationer. Til sammenligning er det mindste beløb, du kan investere i en enkeltaktie, aktiens gældende kurs. Hvis kursen fx er 1.000, koster aktien 1.000 kr.

Academy - Investeringsfonde

💡 Aktiv eller passiv investering? Investeringsfonde har enten en aktiv eller passiv investeringsstrategi. Ved en aktiv strategi forsøger forvalteren, som styrer fonden, at slå markedet. Ved en passiv strategi er det forvalterens mål at følge markedet.

En aktiv forvalter forsøger at håndplukke aktier og obligationer, som forvalteren tror kan give et bedre afkast end aktiemarkedet generelt.

En passiv forvalter følger typisk et indeks. Fx følger Nordnet Danmark Indeks det danske indeks C25, og derfor har fonden som mål at opnå et afkast, der svarer til gennemsnittet af afkastet af de største danske aktier. Hverken mere eller mindre. Derfor har passive investeringsfonde typisk lavere årlige omkostninger end de aktive.


Nu hvor du ved, hvad investeringsfonde har til fælles, vil vi her gennemgå de tre typer en efter en. Vi har også samlet et overblik i tabellen nederst på siden, som opridser de vigtigste forskelle.


Hvad er en fond?

Aktiv eller passiv strategi

Fonde kan både have en aktiv og en passiv investeringsstrategi. De mest populære fonde hos Nordnet er indeksfonde, som har en passiv strategi.

Kurs fastsættes en gang om dagen

Fonde har ikke en kurs (som man kender fra aktier), men bliver handlet på såkaldte “daglige værdier” – også kaldet NAV. Det står for Net Asset Value og er den daglige værdi af en andel af fonden. Den daglige værdi af en fond svinger typisk meget mindre end kursen på en aktie.

Når du vil købe eller sælge andele af en fond, kender du derfor ikke den daglige værdi, du handler til, da ordren tidligst bliver gennemført dagen efter. Det skyldes, at man samler alle de købs- og salgsordrer, der kommer i løbet af en dag, og gennemfører dem på én gang for at holde handelsomkostningerne så lave som muligt.

NN Academy - Fonde NAV

Eksemplet ovenfor viser, hvad fonden Nordnet Danmark Indeks' NAV er. Hvis man trykker på “køb”, kommer man ind til billedet til højre, hvor der står angivet, hvor tit NAV justeres. I dette tilfælde er det dagligt. Prisen, du ser, altså i dette tilfælde 244,94 kr., vil ofte være tæt på den endelige pris. Hvis der sker store bevægelser på markederne som helhed, kan det påvirke prisen i større omfang.

Løbende omkostninger og vekselgebyrer

Når du investerer i en fond, betaler du årligt en lille procentsats (det kan være 0,5% eller mere) i løbende omkostninger til forvalteren for at dække administrations- og handelsomkostninger i fonden. Når du har handlet, altså købt eller solgt fonde, bliver handlerne afregnet i danske kroner. Du skal derfor betale et gebyr for veksling, hvis fondens basisvaluta ikke er DKK.

Da fonde ikke er børsnoteret, betaler du ikke kurtage.

Find inspiration til fonde


Hvad er en ETF?

Overvejende passiv strategi

Langt de fleste ETF’er har en passiv investeringsstrategi, men du kan også finde og investere i ETF’er, som aktivt forsøger at slå markedet.

Kurs fastsættes hele tiden på børsen

ETF står for Exchange Traded Fund. Modsat fonde kan ETF’er, som navnet også antyder, handles på en børs ligesom aktier. Det vil sige, at kursen kan ændre sig fra minut til minut, eller endnu oftere. Det er med til at gøre ETF’er populære blandt investorer, da de kan handles hurtigere og til mere præcise priser end fonde.

Kurtage, løbende omkostninger og vekselgebyrer

Når du køber og sælger en ETF, betaler du kurtage og en årlig procentsats i omkostninger (som typisk er meget lave ved ETF’er) til administration og handel i ETF’en. Derudover betaler du vekselgebyrer, hvis ETF’en handles i en anden valuta end danske kroner, som er den basisvaluta, dit depot har som udgangspunkt.

Find inspiration til ETF’er


Hvad er investeringsforeninger?

Aktiv eller passiv strategi

Investeringsforeninger kan både investere efter en aktiv eller passiv strategi, hvor forvalterne henholdsvis forsøger at slå markedet eller at opnå et gennemsnitligt afkast inden for det område, investeringsforeningen investerer i.

Kurs fastsættes hele tiden på børsen

Udbydere af investeringsforeninger er danske. Investeringsforeninger handles på børsen og kan ses som den danske pendant til ETF’er. Kursen opdateres derfor hele tiden, mens markedet er åbent.

Kurtage og årlige omkostninger

Når du køber og sælger en investeringsforening, betaler du kurtage, og du betaler en årlig procentsats i omkostninger til administrations- og handelsomkostninger i investeringsforeningen. Da udbyderne er danske, betaler du modsat fonde og ETF’er ingen vekselomkostninger.

Find inspiration til investeringsforeninger


Hvordan kan jeg tjene penge på dem?

Du kan tjene penge på en fond, ETF eller investeringsforening ved at sælge din andel til en højere kurs, end du købte til. Hvis du sælger til en lavere kurs, kan du modsat tabe penge.

Nogle fonde, ETF’er og investeringsforeninger udbetaler derudover udbytter til deres aktionærer. Det kan være en gang eller flere gange om året. 

  • Dem, der udbetaler udbytte, kaldes distribuerende eller udloddende. Ofte vil der stå dist. sidst i navnet. 

  • Dem, der ikke betaler udbytte, kaldes akkumulerende, fordi de geninvesterer udbytterne i investeringsfonden for dig. Ofte vil der stå akk. sidst i navnet.

Du kan altid læse om en fond, ETF eller investeringsforening er distribuerende eller akkumulerende ved at slå den op via vores søgefunktion. På den måde kommer du ind på infosiden, hvor du kan se strategi, omkostninger og udbyttepolitik under nøgletal eller via faktaarket.

Det, du tjener på en fond, ETF eller investeringsforening skal du betale skat af. Læs mere om, hvordan de tre typer bliver beskattet i artiklen her: "Hvad skal jeg betale i skat?"


Overblik: Forskellen på de tre typer

Academy - Investeringsfonde oveblik


Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.


Begynd at investere.Opret en konto