Gæsteblogger
Skrevet af Mads Koch Petersen
Overordnet set har der i medierne de sidste to uger ovenpå de store fald været to historier, når det har handlet om aktier: “Det er kun et bump på vejen, vi skal videre op” eller “Det er starten på en krise! Sælg, sælg, sælg”. Jeg vil ikke gøre mig klog på, om det er dommedagsprofeterne eller opportunisterne, der har ret i deres analyser og antagelser, men jeg vil i denne artikel prøve at tage et objektivt, komparativt blik på aktiekriser i et historisk perspektiv baseret på Dr. Jean-Paul Rodrigues teori om psykologien i et aktiekrak.
Psykologien i et aktiekrak
Dr. Jean-Paul Rodrigue har udformet en teori, der prøver at forklare de fire hovedfaser i et aktiekrak. De er som følger:
| Fase | Beskrivelse | Investorer |
| The stealth phase | Markedet er stabilt og aktierne stiger stille og roligt. Markedet er risikabelt, for det er endnu uvist om stigningerne er holdbare. De der investerer, investerer i det stille og det går typisk forbi mediernes næse. | Store institutionelle investorer, der typisk har indgående viden til markedet |
| Awareness phase | Flere begynder at opdage stigningerne og der smides flere penge i markedet, hvilket driver priserne yderligere op. Der kan være små tilbagefald, fordi investorerne tager profit, men alle små tilbagefald kommer op over det tidligere niveau. De store investorer tager større positioner, fordi de kan se, at der er grundlag for et stærkt bull-marked. Her kommer også den første medieopmærksomhed. | Mindre institutionelle investorer, og de første private investorer |
| Mania phase | Alle opdager investeringsmuligheden og alle vil med på bølgen. Medierne blæser aktieopturen op til “den bedste investeringsmulighed i dit liv.” Spørgsmål om fremtidige værdiansættelser bliver ikke baseret på statistik og logisk tankegang, men på en overbevisning om, at der er en lineær proportionel sammenhæng mellem tidligere og fremtidige værdiansættelser, der kun er opadgående. Denne fase er dog ikke om logik, men om psykologi. Flere og flere penge kommer ind, og aktiekurserne stiger helt vanvittigt. | Alle. Lige fra din frisør til din taxichauffør. Ingen vil gå glip af stigningerne. |
| Blow off phase | Et øjeblik af klarhed indtræffer og på nogenlunde samme tid opdager alle, at forudsætningerne på markedet har ændret sig. Nedturen starter og mange prøver at sælge deres aktiver, men få vil købe, fordi man forventer fremtidige fald. Der er en fase, hvor medierne forsøger at spille det af som et midlertidigt tilbagefald, men inden længe starter den store nedtur og alt er panik. Dem der gik ind i markedet i den første fase er ude for længst, og kun lykkeridderne der kom med på bølgen sidst, sidder med håret i postkassen. | Ingen. Alle sælger i panik indtil man når et lavt niveau, hvor de kloge investorer opkøber igen. |
Udover disse faser illustrerede Dr. Rodrigue også sin teori med nedenstående graf:
De mest interessante faser i denne graf, er de to forskellige “fælder”: Bear trap og bull trap. Hver af fælderne er et lille ryk i den modsatte retning af, hvad trenden gør efterfølgende. De fungerer som fælder, fordi de typisk afkræfter den tendens der er i markedet og kan bekræfte investorer i den forkerte teori. Den farligste er “bull trap”, som kan afkræfte tegnene på en nedtur – og måske er det netop her vi er nu?
Hvad så nu? Et historisk tilbageblik
Det er svært at give en indikator om fremtiden, men et redskab der typisk bruges til at give et indblik i, hvad den fremtidige udvikling bliver, er den historiske udvikling. Så lad os tage et kig på nogle af de store aktiekrak, der har været tidligere:
Kigger man på disse tre grafer og deres udvikling, så ser man visse ligheder. Den første graf illustrerer Nasdaq 100 omkring år 2000, hvor dotcom-boblen fandt sted, den næste graf viser Nasdaq 100 i 2008 omkring finanskrisen, og den sidste er Nasdaq 100 i skrivende stund. Kigger man nærmere på de tre grafer ser man, udover de stigende kurver, at de alle har en såkaldt bear-trap, og at de stort set alle sammen faktisk har flere af dem:
Det er meget naturligt, at der i en opadgående trend er tilbagegange, det kan naturligvis ikke undgås. Derfor skal man ikke tage dette som et tegn på, at det hele krakker. Det er dog mere interessant, når man ser på, at alle graferne også har en “bull trap”:
På de to første grafer ser vi en meget tydelig bull trap. Når formationen dannes virker det som en ganske almindelig (lidt kraftigere) korrektion, men det der adskiller den fra de tidligere korrektion er, at næste gang det begynder at gå ned ad, er kursen ikke nået tilbage på samme niveau, som den var før korrektionen. At man vender tilbage mod de gamle højder kan medføre, at investorer ikke kommer ud af markedet i tide, fordi man fejlagtigt tror, at det er endnu en tur opad.
Det vi ser på den sidste graf, som er Nasdaq 100 lige nu, er en korrektion. Dem har vi set tidligere i det der har været et af de vildeste kursridt nogensinde, men det der er karakteristisk for denne korrektion er, at det er den hidtil klart største vi har set, og samtidig ser vi den på stort set alle markeder. I fredags da markederne lukkede stabiliserede USA sig og endte i grønt. Spørgsmålet er om dette er startskuddet til, at markederne stabiliserer sig igen, og vi fortsætter op ad, eller om vi ser en bull trap forme sig.
Fra et psykologisk synspunkt er en anden farlig indikator i det nuværende aktiemarked også, at det er en enorm stor mediedækning. Medierne har fortalt succeshistorier om aktier der er steget flere 100%, fortalt om, hvordan man bør komme igang med at investere og generelt, at dette er århundredets aktieoptur. Dette er typisk et dårlig tegn, for det indikerer, at trenden måske er ved at vende, når alle og enhver er kan se, at markedet stormer frem.
Konklusion: Hvor skal vi hen nu?
Konklusionen er ikke hverken konkret eller fyldestgørende, for man kan naturligvis ikke udelukkende med udgangspunkt i historiske fortilfælde afgøre, hvad der skal ske i fremtiden. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de sidste to kriser har formet sig så bemærkelsesværdigt ens, som den udvikling vi ser lige nu. På den anden side kan man heller ikke undgå, at en aktieoptur altid vil minde om en tidligere aktieoptur – det betyder ikke nødvendigvis, at der også medfølger et efterfølgende krak. Personligt vil jeg se, hvordan denne korrektion udvikler sig over det kommende stykke tid, og tage min beslutning derfra.
Kurverne ligner unægteligt hinanden til forveksling, men baggrunden er ret forskellig. Det seneste bull-marked skyldes i meget høj grad, at Centralbankerne har pumpet penge ud og sænket renten til et niveau aldrig tidligere set. Det har haft 2 konsekvenser: – de velhavende har budt priserne på aktier og andre aktiver helt vildt op, og de fattige har lånt penge som aldrig før – i tillid til at renterne vil forblive lave til alle tider. Men jo længere Centralbankerne fortsætter deres politik, jo kraftigere vil bear-markedet og den generelle lav-konjunktur blive, når renten stiger – og den vil stige på et… Læs mere