Er Danske Bank foran eller Nordea bagud med nedskrivningerne?

Investorer og analytikere blev overraskede over, at Danske Bank, relativt til sin størrelse havde nedskrivninger til potentielle tab på kunder, som var mere end 3 gange større end hvad der var tilfældet for Nordea. Er Danske Bank for forsigtige eller har Nordea (og andre store skandinaviske banker med et stort svensk fodaftryk nedskrevet for lidt)?

1. Danske banker har generelt (Sydbank, Spar Nord, Jyske Bank (for 1 måned siden) foretaget meget større hensættelser til forventede tab på kunder i første kvartal end tilfældet har været for skandinaviske banker eller måske mere specifikt konkurrenter som er ”meget store i Sverige” (Svenske Handelsbanken, SE-Banken, Nordea, Swedbank).
2. Danmark har i betydelig grad været lukket ned i snart 2 måneder. Meget mere end tilfældet har været i nordens største økonomi, Sverige. På kort sigt vil tabene derfor være større for de banker som er meget store i Danmark; ikke mindst relativt til sin samlede eksponering.
3. Historisk har store skandinaviske banker haft mindre udsving i de årlige nedskrivninger end de danske banker.
4. Danske Banks ”tilsynsmyndighed” er det danske finanstilsyn, mens Nordea med ”hjemsted i Helsinki” hører under ECB. Der har været forlydender om at ECB er mindre strikse og mindre restriktive med hensyn til hvor hårdt man skal gå til nedskrivningerne under denne krise.
5. Der kan være forskel i de modeller, som bankerne bruger til at estimere tab og dermed tager som udgangspunkt for nedskrivninger.
6. Bankerne kan tage udgangspunkt i forskellige nationaløkonomiske scenarier. I Danmark har Nationalbanken et bruttonationalprodukts udfaldsrum på 3-10 % tilbagegang, som Danske Bank formentlig skeler til. Det ser anderledes ud i andre lande.
7. Eksponeringen mod særlig udsatte sektorer (olie, turisme, transport) kan variere. Danske Bank nævnte specifikt netop det som en årsag til nedskrivningerne.
8. Danske Bank har de seneste år været meget i negativt fokus på grund af hvidvasksagen i Estland. De har ingen grund til på kort sigt at underspille udfordringerne.
9. 2020 bliver et transformations-år. Banken meldte efter 3. kvartalsregnskabet 2019 ud, at 2020 ville byde på en ROE på 5-6 % (langsigtet mål i 2023 på 9-10 %). 2020 er altså slet og ret et år man skal komme igennem og et tabt år. Det taler alt andet lige for at indregne en betydelig del af de fremtidige udfordringer her og nu. 5-6 % ROE målet blev i forbindelse med regnskabet revideret nu til en forventning om et resultat på ”mindst 3 mia”.
10. Nordea meddelte i forbindelse med deres kvartalsregnskab, at deres akkumulerede hensættelser til tab på kunder, som endnu ikke er realiseret er på 18 mia. Danske Banks tilsvarende tal på ”korrektivkontoen” er efter regnskabet på 24 mia. eller i alt 1,3 % af det samlede udlån. Danske Bank er mindre end Nordea, men har foretaget flere akkumulerede hensættelser.

Investorforbehold koster på aktiekursen

På kort sigt tager investorerne udgangspunkt i, at Danske Bank bliver hårdere ramt af nedturen end de banker, som Danskë Bank gerne vil sammenligne sig med. Så længe det forholder sig sådan, vil investorerne tage udgangspunkt i at Danske Bank har flere og mere varige udfordringer end konkurrenterne. Indtil den opfattelse ændrer sig, vil aktiekursen afspejle det investorforbehold.

Anm: Ovenstående er ikke en anbefaling om at købe eller sælge aktier

Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål og er alene udtryk for Per Hansens egne holdninger og vurderinger. Artiklen/blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning.