Nordnetbloggen

Aktier/ECB: Vis mig din bazooka, og jeg skal sige, hvor stærk du er!

ECB vil på torsdag løfte sløret for, hvordan de vil søge pengepolitisk at understøtte væksten og øge inflationsforventningerne. Investorernes reaktion er afhængig af om ECB, efter investorernes mening, gør nok, og om ”nok” er nok til at afbøde konsekvenserne af vækstnedgang.

ECB annoncerede for måneder siden, at de efter sommerferien i september ville annoncere hvilke pengepolitiske skruer de vil dreje på for at understøtte væksten, inflationsforventningerne og samtidig undgå at et yderligere rentetryk presser bankernes indtjening yderligere. Her er investeringsperspektivet:

  • ECB mødes torsdag den 12/9 med efterfølgende pressekonference. Det er nu deres tanker og ideer skal omsættes til reel handling.
  • Investorerne har med god grund store forventninger og ditto tillid til hvad ECB kan og vil. Det er ikke første gang centralbanken sammen med FED, skal redde investeringskastajnerne ud af ilden.
  • ECB har lagt op til at justere pengepolitikken i den forstand, at de VIL gøre MERE af nogenlunde de samme veje, som de tidligere har kørt ned af.
  • Investorerne forventer sædvanen tro ganske meget: Flere ”gratis” penge; en rentenedsættelse på 10-15 basispoint som vil ske i et tostrenget system, som ikke samtidig presser depositrenten yderligere ned til ugunst for bankerne. Samtidig håber/forventer investorerne, at det opkøbsprogram, som sluttede i 2018 vil blive genoptaget inden for meget kort tid, eller måske i starten af 2020.

Gør ECB nok?

Investorerne er krævende og lettere omskrevet kan man sige, at de er tilfredse bare væksten er på ”3 % og der er nok af gratis penge”; underforstået at forventningerne altid er høje og at det er meget svært at få et anerkende nik fra dem. Spørgsmålet er derfor også om ECB gør nok? De seneste dage har investorerne varmet op til mødet med stigende aktiekurser, og der er næppe tvivl om at forventningsbuen er spændt godt og grundigt.

Da ECB i 2015 annoncerede QE steg aktiekurserne markant i perioden efter. Således gik aktierne i Danmark, Sverige og Tyskland op med 25 % nogenlunde fra årets start og frem til 10/4 overvejende som konsekvens af rentefald, en fladning af rentekurven og ECB som storkøber af obligationer.

Mere QE?

En ting er om investorerne på torsdag på selve dagen vil være tilfredse? Det er den kortsigtede reaktion, som kan vare et par dage. Noget ganske andet er hvordan det forholder sig med hensyn til den længeresigtede reaktion, som over tid skal gøre den større forskel. Flere penge i et 2-strenget systemet til en lavere pris er derfor givetvis den nødvendige men næppe den tilstrækkelige betingelse for længeresigtet at få investorerne til at blive rigtige glade. Det vil ske, hvis ECB genoptager opkøbsprogrammet.

Aktiekurserne er ikke lave, men heller ikke alarmerende høje i Europa. Da ECB i 2015 annoncerede QE steg aktiekurserne markant i perioden efter. Således gik aktierne i Danmark, Sverige og Tyskland op med 25 % nogenlunde fra årets start og frem til 10/4 alene som konsekvens af rentefald, en fladning af rentekurven og ECB som storkøber af obligationer. Helt den samme effekt sås, da amerikanske FED tidligere gjorde det samme. Det kommer næppe til at ske denne gang. Overraskelseseffekten er meget mindre i gentagelsestilfælde, og samtidig er vækstbilledet denne gang noget anderledes og renterne er allerede meget lave og har haft en større aktiemarkedseffekt.

Følger Danmark med ned?

Hvis ECB sænker, vil de være det mest realistiske, at Danmarks Nationalbank følger med ned og holder rentespændet uændret på 0,25 %. De danske aktier vil holde trit med udviklingen og reaktionen i Europa. For de danske banker er det ikke sikkert, der bliver noget særligt at fejre. Hvis rentenedsættelsen i Danmark ikke sker i et 2 strenget system, vil det øge omkostningerne ved det store private opsparingsoverskud, som indestår i bankerne og som det så koster ekstra eksempelvis 0,10 % af sætte ind; lovgivningsmæssigt. Mens investorerne generelt vil glæde sig over lavere renter og ikke mindst i givet fald genoptagelse af det kvantitative opkøbsprogram, er det ikke givet der vil være ligeså stor glæde alle steder.

Rentenedsættelse kan fremrykke negative indlånsrenter

Hvis den danske nationalbank sænker, kan det fremskynde tidspunktet for hvornår bankerne begynder at opkræve penge for at have penge i banken. Indtil videre har Jyske Bank åbnet for diskussionen ved at opkræve penge ved meget store indskud over 7,5 mio., og hvor kunderne ikke har andre forretninger med banken. Reelt vil det kun ramme meget få kunder, og skal indtil videre overvejende betragtes som en symbolsk handling og et forsøg på at sætte debatten i gang. Sydbank er fulgt efter ved også at opkræve penge for store indskyd. Yderligere byrder for bankerne kan være det som gør, at loftet bliver sat ned ganske hurtigt. Dog ikke til noget, som ligger bare i nærheden af at ramme privatkunder med gennemsnitlige opsparinger.

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Efterlad en kommentar

avatar

Nyhedsbrev

Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.

Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Nyhedsbrev.
Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.











Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.
Tilmeld
Tilmeld
Nyhedsbrev.

Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.
Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.
Tilmeld
close-link