Nordnetbloggen

Delporteføljer reducerer timingrisikoen

Dette indlæg er markedsføring.

Strategierne i Falcon Invest er alle baseret på momentumfaktoren, der både fra akademisk hold og i praksis har givet et markant merafkast i forhold til markedsafkastet på langt sigt. Hvor højt eller lavt det opnåede merafkast bliver kan dog påvirkes af, hvornår man foretager ændringer i sin portefølje. Med andre ord kan man både have timingmæssigt held og uheld (timingrisiko), men man kan i høj grad gardere sig mod disse timingeffekter uden at gå på kompromis med strategien. Forhold omkring timingeffekter var også et tilbagevendende spørgsmål, da vi gæstede det populære radio 24/7-program, Millionærklubben, og nedenfor kan du læse om, hvordan vi håndterer denne risiko i Falcon Invest.

En meget vigtig del af det at investere via momentumfaktoren, er den løbende proces hvor værdipapirer, som mister momentum, udskiftes med andre værdipapirer med bedre momentum. I praksis betyder det, at de værdipapirer i porteføljen, der ikke længere besidder det højeste momentum sælges og udskiftes med dem, der aktuelt har de højeste momentumscores. Processen kaldes også en re-allokering og foretages i vores fonde med på forhånd fastlagte tidsintervaller.

Hvis vi anvender Falcon Flex som eksempel, er re-allokeringsintervallet hver 12. uge. Det vil sige, at der hver 12. uge tages stilling til, om den aktuelle beholdning af værdipapirer består af de værdipapirer, der aktuelt har de højeste momentumscores i vores porteføljestyringssystem. Gør den ikke dét, udskiftes der i porteføljen således, at den igen udelukkende indeholder de værdipapirer, der aktuelt har de højeste momentumscores.

Forskellige starttidspunkter giver forskellige afkast

Tidspunktet for hvornår en portefølje i Falcon Invest startes op, fastlægger ”automatisk” de efterfølgende re-allokeringsdatoer, da re-allokering foretages med et fast interval. Opstartstidspunktet vil altid være helt tilfældigt valgt, da man ikke på forhånd kan forudsige den optimale startdato. Det indebærer derfor også, at det efterfølgende afkast kan variere alt efter, hvornår porteføljen er startet op.

Et meget simpelt og jordnært eksempel er timingeffekten, hvis man kun købte én aktie på et vilkårligt tidspunkt. Købte man for eksempel Novo Nordisk på en vilkårlig dag i 1999 ville forskellen mellem det højest mulige opnåede akkumulerede afkast og lavest mulige akkumulerede afkast i 2017 være på næsten 800 procent point.

Ser man på porteføljeniveau opstår den samme timingeffekt. Starter man en portefølje op den første dag i et givent år, giver det ét efterfølgende afkast. Starter man en anden portefølje op for eksempel 5 uger efter, vil afkastet for denne portefølje have et andet afkast, da re-allokeringsdatoerne for den nye portefølje vil fordele sig anderledes, og man således vil have forskellige købspriser, og højest sandsynligt delvist forskellige værdipapirer i de to porteføljer.

En markant forskel

Tager vi igen udgangspunkt i Falcon Flex, kan en Flex portefølje startes op på 12 forskellige tidspunkter grundet det valgte re-allokeringsinterval på 12 uger. Det giver 12 forskellige afkastmuligheder, og forskellen mellem disse afkastmuligheder kan være relativt stor på trods af, at der er tale om nøjagtigt den samme investeringsstrategi med nøjagtigt samme investeringsramme. Den eneste forskel er tidspunkterne for re-allokeringen.

Vores beregninger viser, at forskellen mellem det højest mulige afkast og lavest mulige afkast kan være på næsten 1,9% pro anno over en periode på 18 år i Falcon Flex. Det er en akkumuleret forskel på næsten 200 procent point og dermed en meget håndgribelig timingeffekt – eller risiko, om man vil. Og det er rent held eller uheld, om man får mere eller mindre i afkast. Den eneste forskel ligger i tidspunktet for opstart af porteføljen og dermed for de efterfølgende re-allokeringsdatoer.

Delporteføljer håndterer timingheld- og uheld

Heldigvis eksisterer der en måde at håndtere timingrisikoen på, hvor man ikke går på kompromis med strategien: Ved at dele porteføljen op i mindre, overlappende delporteføljer, der alle anvender nøjagtigt samme strategi, og re-allokeres med nøjagtigt samme interval (12 uger), men blot forskudt af hinanden, kan timingeffekten reduceres væsentligt over tid. Figuren herunder viser konceptet (klik for større billede).

Konceptet ses også i Jegadeesh & Titman’s banebrydende artikel Returns to buying winners and selling loosers fra 1993, hvor de dokumenterede momentumeffekten i de finansielle markeder: ”To increase the power of our tests, the strategies we examine include portfolios with overlapping holding periods” (s. 68). Selvom metoden med at konstruere overlappende delporteføljer i artiklen udelukkende havde akademisk relevans i forhold til at skabe et større antal målinger, har det i høj grad også praktisk relevans.

Ved at konstruere og fordele investeringerne på for eksempel 4 overlappende delporteføljer, der re-allokeres hver 12. uge forskudt af hinanden med 3 uger, går man fra at have 12 afkastmuligheder til kun at have 3. Helt konkret betyder det i eksemplet med Falcon Flex, at man går fra at have et afkastspænd på 1,9% pro anno eller 200 procent point for de 12 enkeltstående porteføljer til et afkastspænd på kun 0,7% eller 18 procentpoint fordelt på 3 mulige udfald. Det er væsentligt mere attraktivt ud fra en timingrisiko-betragtning. Det samlede billede kan ses herunder (klik for større billede).

Mindre omsætningshastighed

En positiv sideeffekt ved overlappende delporteføljer er, at det reducerer omsætningshastigheden. Den samlede portefølje påvirkes også i mindre grad af kortsigtede markedsbegivenheder – for eksempel et kortvarigt kraftigt fald i en aktivklasse så som aktier. Mens sådanne fald vil påvirke aktierne i den delportefølje, der re-allokeres umiddelbart efter markedsbegivenheden, vil de andre delporteføljer ikke blive påvirket, da der her ikke sker nogen re-allokering før om ”x” antal uger.

Figuren herunder viser et eksempel på aktivklasseallokeringen over tid for strategien i Falcon Flex med brug af henholdsvis 1 enkeltstående portefølje og 4 overlappende porteføljer (klik for større billede).

Momentum er momentum – også med delporteføljer

Samlet set påvirkes strategierne i vores fonde positivt ved at anvende overlappende delporteføljer. Overlappende porteføljer reducerer timingeffekter i forhold re-allokeringer, hvilket skaber et mindre udfaldsrum for det fremtidige afkast. Samtidig nedbringes omsætningshastigheden i porteføljen, da den påvirkes mindre af forskellige kortsigtede markedsbegivenheder.  Det er alt i alt meget attraktive elementer i den løbende porteføljepleje.

Som vi også viser i den tekniske strategibeskrivelse for Falcon C25 Momentum, påvirker forskudte re-allokeringstidspunkter ikke muligheden for at udnytte eksistensen af momentumeffekten, og en tålmodig investor kan derfor stadig høste de merafkast momentumfaktoren over tid, fra akademisk hold og i praksis, har givet.

*****

I Falcon Invest arbejder vi med momentumbaserede investeringer. Læs mere om os, momentum og den kommende børsnotering af vores investeringsselskaber på: www.falconinvest.dk

Nærværende artikels oplysninger er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i artiklen, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i denne artikel. Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Husk at læse Nordnet’s disclaimer

René EngellPartner
Porteføljemanager i Falcon Fondsmæglerselskab A/S

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

5
Efterlad en kommentar

avatar
nyeste ældste mest populære
Gæst
Gæst
Bør det her ikke kategoriseres som reklame?
Gæst
Gæst
Hej Arne. Det har du helt ret i – det et er ændret nu. /Sanne, Nordnet
Gæst
Gæst
Hvorfor står der så “Investering” på blog-forsiden for denne reklame?
Gæst
Gæst
Enig med Arne! Det fremgår langt fra tydeligt nok at dette er markedsføring – og endda af en fond som på det groveste rider på en flok-følger-strategi uden omtanke. Sådan noget går godt så længe markedet går opad. Det bør stå med store advarselslamper at dette er markedsføring. Forstår slet ikke I tillader markedsføring på denne blog. Det ødelægger bloggens validitet!
Gæst
Gæst

Hej Arne og Kirsten Tak for jeres kommentarer. Rasmus fra Falcon Fondsmæglerselskab her. Er helt enig i, at indlæg som vores (og andre kommercielle aktørers) skal kategoriseres som markedsføring. Det ved jeg, at Nordnet arbejder på her i deres nye blog-setup. Samtidig er Nordnet jo også selv en kommerciel aktør, så man kan vel argumentere for, at hele bloggen er markedsføring? Delporteføljekonceptet beskrevet i artiklen er i øvrigt noget, man kan få stor glæde (bedre afkast) af at implementere i sin egen, private portefølje. Så at indlægget er fra en professionel aktør som os, giver – som jeg ser det… Læs mere »

Nyhedsbrev

Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.

Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Nyhedsbrev.
Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.











Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.
Tilmeld
Tilmeld
Nyhedsbrev.

Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.
Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.
Tilmeld
close-link