Danske bankaktier: Kan aktier blive fordærvede i dybfryseren?

Bankerne er meget bedre forberedte på en økonomisk nedgang, end de var i 2008. Større polstring og bedre soliditet betyder dog samtidig også, at indtjeningsevnen varigt er lavere. Mens en del af de større aktier i C-25 har oplevet en ”kursbounce” fra lavpunktet, gælder det dog ikke eller kun i meget lille omfang for bankaktierne. Her er investeringsperspektivet:

• Bankaktierne var længe om at genvinde kursformen efter finanskrisen i 2008.
• De europæiske bankaktier, herunder også de danske, kom sig regulært ikke rigtig over nedturen.
• Der er også denne gang en forventning om at de amerikanske bankaktier hurtigere vil komme på fode igen i forhold til de europæiske.
• Danske bankaktier, som Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank inddiskonterer langstrakte udfordringer, hvor det kun vil blive muligt, at forrente egenkapitalen med 3,5 %-4,5 %. Det ses af den aktuelle prisfastsættelse på 0,35-0,45x den bogførte egenkapital.
• Investorerne husker alt for godt finanskrisen. Det tog tid at få et godt overblik over hvor store og varige de økonomiske skader var. Dels i form af de tab som bankerne skulle tage. Dels i forhold til hvor meget nedturen går ud over kundernes sundhedstilstand og lyst til at låne fremadrettet.
• Bankinvestorerne står tilbage med tomme lommer. Siden finanskrisen er aktierne generelt spurtet afsted. Ikke mindst og godt understøttet af de lave og faldende renter. For bankerne er renteudviklingen dog netto negativt, fordi det presser rentemarginalen nedad. Tiden med lave og kortvarigt faldende renter er gået fra at være konjunkturelt til nu at være strukturelt. Covid-19 krisen gør kun ondt værre.
• Den strukturelle udvikling rammer direkte ind i bankernes primære drift i form af en faldende rentemarginal. Kombinationen af en markant højere soliditet og pressede indtjeningsmuligheder er tilsammen en meget dårligt cocktail.
• Den nuværende prisfastsættelse inddiskonterer en økonomisk ”L”-vending, hvor den globale økonomi efter en hurtig nedtur, vil forblive i den økonomiske dybfryser i en periode.
• Investorerne tør ikke købe ind på en økonomisk recovery. Først om 1-2 år ved vi reelt hvor ramt virksomhedernes økonomi er blevet.
• Bankernes manglende evne eller vilje til at fokusere på ejerne, sidder dybt i aktiekurserne, og det er desværre alt i alt sandsynligt, at genopretningen vil tage lang tid. Det er det som prisfastsættelsen afspejler.
• En indtjeningsevne i form af en egenkapitalforrentning på 3,5-4,5 % vil langsigtet være et afviklingsscenarie. Det vil blive svært at tiltrække sig funding og reelt umuligt at udstede ny egenkapital. Investorerne vil simpelthen sige ”nej tak”.

Amerikanske bankaktier outperformer europæiske igen

Penge er en global ”vare”, men alligevel er der stor forskel på den udvikling som amerikanske og europæiske bankaktier havde under og efter finanskrisen og det billede der tegner sig nu.

• Amerikanske politikere var hurtige til at rykke ud med ”what-ever-it-takes” hjælp
• Det er mest sandsynligt, at den amerikanske økonomi kommer på vækstfode igen før de europæiske.
• Der er en strukturel forskel mellem finansieringsmarkederne i USA og Europa. I USA bliver en betydelig del af kreditformidlingen varetaget af de finansielle markeder (gældsudstedelser), mens kreditgivningen i Europa typisk sker igennem bankerne. Forskellen gør, at de europæiske banker ganske enkelt er længere om at komme ud af krisen, fordi en større del af risikoen ligger hos dem.
• Man taler typisk om en 80/20 og 20/80. I USA foregår anslået 80 % af finansiering uden om bankerne og 20 % igennem bankerne. I Europa er det omvendt.
• Bankerne kommer på den måde til at have det ligesom økonomien. Dårligt i en længere periode. I USA tager man nedturen hurtigt og kommer videre.

Bliver aktier fordærvede i dybfryseren?

Bankerne skal håbe på at økonomien ikke ender i et ”L”. På samme måde som nogen varer ikke kan holde sig for længe i dybfryseren, er der også en begrænset holdbarhed for investorernes tålmodighed med hensyn til bankaktier. Udfordringen er at lave renter vil presse indtjeningen i endnu mange år og spørgsmålet er om en stigende rentemarginal vil blive konsekvensen af den nuværende nedtur?

Ingen alternativer til lavere omkostninger

Bankerne skal gøre det som de selv kan bestemme over og ”det” haster. Derfor er det værd at holde godt øje med om der kommer et ekstremt omkostningsfokus, som over de kommende 2-3 år via øget digitalisering kan reducere omkostningsbasen. Den dårlige og gode nyhed er den samme: Der er ikke nogen alternativer. De som ikke forstår det, forbliver ligegyldige i dybfryseren.