Morten W. Langer
I den vestlige verden har der de seneste uger været store forhåbninger til, at samfundene igen kunne åbne til gavn for samfundsøkonomien, erhvervslivet og den sociale kontakt mellem mennesker. Som det ser ud lige nu, er indikationerne hos ”patienten” dog ikke gode.
Den seneste uges data for nye COVID-19 smittede og døde i de store hårdest ramte økonomier peger den forkerte retning. I nogen tilfælde stiger antallet af nye smittetilfælde stadig, eksempelvis USA, mens den i lande som Spanien og UK er uændret på et højt niveau.
Politikerne står dermed overfor nogle meget vanskelige valg: Skal man alligevel begynde at åbne samfundene, med et fortsat stigende antal smittede og døde, og kan sygehusene overhovedet håndtere det øgede pres? Velkendt er det nu, at ca. 80 procent af dem, der dør af coronavirus, er ældre eller yngre personer med en tidligere sygehusdiagnose. Kan man åbne samfundet, og så passe ekstra godt på de grupper?
Alternativet er naturligvis, at de vestlige samfund fortsat holder lukket. Men vi tror ikke politikerne vil betale den regning meget længere. De økonomiske omkostninger for samfundet bliver simpelthen for store, ikke mindst hvis staten som i Danmark holder hånden under store dele af både den offentlige beskæftigelse og det private erhvervsliv.
Vores bud er, at politikerne i den vestlige verden snart føler sig tvunget til at åbne, selvom omkostningerne vil være enorme, både for mennesker der bliver syge, for presset på sundhedsvæsenet, og fordi fortsat frygt og adfærdsændringer alligevel ikke vil bringe samfundet tilbage til et almindeligt før-COVID-19 aktivitetsniveau.
Så lige nu ser det ud til, at uanset hvilke veje, vi vælger, så er det dårligt.
Og hvordan vil aktiemarkedet så reagere på disse scenarier? Realiteten er, at det europæiske aktiemarked stort set har bevæget sig sidelæns, indenfor et snævert interval, den seneste måned. Selvom aktiemarkederne sluttede positivt fredag aften (den tyske og amerikanske aktiefuture), er udsigterne stadig mere mudrede. Vi kan se på risikoindikatoren iTraxx crossover, at de store investorer igen begynder at tage risiko af bøgerne, altså bliver mere forsigtige.
Vi kan også se, at værdiansættelserne på de ikke-cykliske aktier, eksempelvis farma, medtech og teknologi, er på samme høje niveau, som før krisen. Og heri ligger forventninger om, at disse sektorer kører igennem krisen uden de store skrammer, og det kan måske også godt lade sig gøre. I hvert fald har flere af de store danske selskaber, blandt andet Ambu, vist en meget stærk robusthed med en overraskende opjustering.
Den store joker er de konjunkturfølsomme selskaber: Lige nu ser analytikerne ind i 2021, fordi 2020 bliver et katastrofeår for mange af de cykliske selskaber. I denne uge kommer der 1. kvartalsregnskaber fra blandt andet FLSmidth og DSV, som næppe bliver nogen fest.
Industriselskaberne i det brede europæiske Stoxx600 indeks ventes at lande på 24 procent i overskudsfald i 2020, men til gengæld ventes det hele at vende meget positivt i første kvartal 2021. Så snart der kommer signaler på, at det er realistisk med et comeback for de cykliske aktier næste år, vil disse aktier kunne få nye vinger. I modsat fald vil den vestlige økonomi fortsat være afhængig af centralbankstimulanser og offentlige hjælpepakker, og det forventer vi vil holde en hånd under markedet, måske ikke på det aktuelle niveau, men sikkert lidt længere nede.
Her er erhvervslivets nye helte: CEO Performance 2020: Hvilke topchefer er bedst til at skaffe aktionærerne et højt og stigende afkast på den investerede kapital? Det kortlægger Økonomisk Ugebrev hvert år i en rating af ROIC, afkast på den investerede kapital. Årets vindere skal findes blandt selskaber med højt vidensindhold med ChemoMetec som en klar vinder. Især high tech og biotekvirksomheder var i 2019 gode til at forene et højt og stigende afkast med stor vækst. Dermed træder en ny gruppe af topchefer for alvor frem i rampelyset, mens flere store danske ikon-virksomheder for alvor halter bagefter, blandt andet A.P. Møller-Mærsk.
Regnskabssæson for første kvartal bliver dramatisk: Selvom COVID-19-krisen først for alvor ramte i marts, altså den sidste måned af årets første kvartal, er der udsigt til et blodbad. Dog et selektivt blodbad. 2. kvartal bliver uden tvivl endnu værre. Men hvad er det, vi står foran lige nu, med en eksplosion af regnskaber fra næste uge? Økonomisk Ugebrev tegner banen op, og vi kårer de kommende vindere og tabere. Og tabere bliver der mange af: I gennemsnit ventes de danske C20-selskabers overskud at falde 21 procent. Læs også stor analyse i lørdagens udgave af Økonomisk Ugebrev Formue, hvor vi gennemgår udsigterne for ugens store danske regnskaber.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder
