Morten W. Langer
På denne plads varslede vi for en uge siden oplægget til et nyt aktierally for europæiske og danske aktier. De fleste har sikkert opdaget, at sådan gik det langt fra. Vores vurdering var baseret på, at flere vigtige risikoindikatorer for de finansielle markeder de seneste 2-3 uger har udviklet sig meget positivt. Faktisk så positivt, at der var grundlag for mere optimisme end på noget andet tidspunkt i år. Onsdag fik aktierallyvurderingen endnu mere næring, da den amerikanske centralbank indirekte varslede, at vi nærmer os slutningen på den aktuelle rentestramningscyklus. Derved vil man nu kunne øjne en ende på forhøjelserne af den korte rente. Renteforhøjelser, som i bund og grund er gift for aktiemarkederne.
Markedet nåede at udløse et kortvarigt købssignal. Faktisk nåede aktiemarkederne at udløse et kort købssignal torsdag eftermiddag, hvor de tekniske signaler viste brud op gennem den vigtige faldende trendlinje. Men fredag faldt det hele sammen igen, fordi den nye italienske regering har fremlagt et statsbudget, som bryder med en aftale med EU-kommissionen om et budgetunderskud på højst 0,8 procent af BNP. Forslaget lyder på det tredobbelte, nemlig minus 2,4 procent. Og det store opgør mellem den nye italienske regering og kommissionen kommer i midten af oktober, hvor kommissionen faktisk kan nedlægge veto mod forslaget fra den italienske regering. Der er altså lagt op til et drama, hvor udfaldene går lige fra en total konfrontation, hvor den italienske regering ignorerer EU kommissionen, med hvad deraf følger af sanktioner eller trusler om et EU exit, – til at kommissionen bøjer af i et eller andet omfang, hvilket vil være et knæfald, der kan danne en uoverskuelig præcedens. Så ånden er nu ude af flasken, og den kommer næppe ind igen lige foreløbig. Så selvom aktiemarkedet faktisk var parat til en ny fremgangsperiode, er sandsynligheden for at det vil ske med europæiske aktier, stærkt faldende.
Ambu er faldet over 40 procent fra toppen, men mere kan være på vej. En af de seneste års mest succesrige aktier på det danske aktiemarked, Ambu, har fået det seneste fået læsterlige tæsk. Fundamentalt er der ikke uændret synderligt på selskabets indtjeningsforventninger, og der er heller ikke kommet en nedjustering. Men der har været en stribe andre ”ulykker”, der kan føre aktien endnu længere ned. For det første handles den fortsat til en horribelt høj værdiansættelse på 50-60 gange næste års overskud. For det andet har både bestyrelsesmedlemmer, altså insidere, og storaktionærer, solgt ud af deres aktiebeholdning. For det tredje har adm. direktør Lars Marcher været involveret i en absurd sag, hvor han angiveligt har truet Carnegie med sagsanlæg efter finanshuset kom med en kritisk analyse af Ambu. For det fjerde kom Nordea forleden med en analyse af selskabet, hvor der blev sået tvivl om markedspotentialet for Ambus engangsendoskoper til tarmundersøgelse. Nordea har efter en gennemgang af de amerikanske sundhedsmyndigheders (FDA) database, hvori infektioner med endoskoper registreres, afsløres, at ”antallet af infektioner, som har ført til komplikationer, har været kraftigt faldende de seneste år.” Videre oplyser banken, at ”samtidig har endoskopproducenterne Pentax og Olympus lanceret genanvendelige endoskoper med engangsspidser, hvilket yderligere skulle reducere risikoen for infektioner. Dermed mindskes et af de vigtigste argumenter for at bruge engangsendoskoper i dette behandlingsområde”. Grundlæggende er Ambu fortsat et super selskab, men de nye oplysninger om markedspotentialet og investorernes vigende tillid til Lars Marcher kan kortsigtet koste mere på kursen.
Presset på Danske Bank aktien er aftagende. Selvom de udenlandske investorer fortsætter med at nettosælge Danske Bank aktier, er presset taget af aktien efter hvidvaskredegørelsens offentliggørelse. Op til offentliggørelsen smed udenlandske investorer Danske Bank aktier ud for flere milliarder, men udsalget er meget mere afdæmpet nu. Kursudviklingen har også i højere grad fulgt de øvrige bankaktier den seneste tid dog med en lille pil nedad. På to ugers sigt ligger Danske Bank aktien stort set uændret, mens Jyske Bank er faldet én procent og Nordea steget én procent.
I den aktuelle kurs for Danske Bank er indbygget en risikopræmie, som modsvarer en bøde fra myndighederne på op mod 15-20 mia. kr. Blive bøden mindre, vil det sikkert kunne løfte aktien en del. Usikkerheden knytter sig også til, om de store investorer vil ekskludere Danske Bank aktien på grund af krav til samfundsansvar i de børsnoterede investeringer. En anden risiko er, at velhavende investeringskunder og erhvervsvirksomheder dropper banken. Der er helt sikkert overvejelser om det mange steder. Men vi forventer ikke nogen stor negativ effekt, fordi det grundlæggende er bøvlet at skifte bank.
MODTAG 3 UDGIVELSER AF ØKONOMISK UGEBREV FORMUE GRATIS!
