Nordnetbloggen

Aktiemarkedet styres af kortsigtede robotter

Med denne uges skuffende nøgletal for USA’s økonomi virker det som en stadig mere overbevisende case, at verdens største økonomi nærmer sig en recession. I den første del af ugen var det først den ledende PMI-tillidsindikator fra Markit og senere tillidsmålingen fra de amerikanske indkøbschefer i ISM, som viste klar opbremsning i USA’s økonomi.

Aktiemarkedet havde ellers satset det hele på, at den amerikanske centralbanks varslede rentesænkninger ville redde hele butikken, når det for alvor begyndte at gå ned ad bakke. De negative signaler fra Markit og ISM tog dog markedet med bukserne nede. Og det kunne se ud som om, at den amerikanske centralbank var langt bagefter i denne rentesænkningscyklus.

Fredag kom så nye data for jobskabelsen og arbejdsløsheden i USA, og her var tallene på overfladen betydeligt bedre end ventet. Arbejdsløsheden faldt til et historisk lavpunkt, og jobskabelsen i den etablerede måling var stort set som ventet, nemlig 114.000 jobs i den private sektor. Men i selve fremstillingsindustrien dykkede antal jobs med 2.000 efter små plusser de seneste måneder.

Det store positive træk kom fra den private servicesektor, men hovedparten af de nye jobs var ikke inden for de såkaldte produktive erhverv: Forretningsservice bidrog godt nok med 34.000 nye jobs (heraf 10.000 på deltid), hvilket var det laveste i fem måneder. Undervisning og health care bidrog med 40.000 nye jobs og underholdning & fritid med andre 10.000 jobs. De meget magre udsigter for fremstillingsindustrien blev altså bekræftet. Opbremsning her er normalt signal til, at serviceindustrien rammes senere.

Markedet opfattede fredagens data som et tegn på afmatning, men dog ikke mere end, at det på ingen måde var alarmerende. Altså oversat: Moderat vækst, men ikke så meget, at det kuldsejler forventningen om kommende rentesænkninger.

Robotterne og algoritmerne på aktiemarkedet reagerede straks med at sende aktierne op igen, efter faldende aktiemarkeder i den første del af ugen. Det er nu engang den måde, aktiemarkedet bliver styret på i disse år: Nemlig fra sten til sten, uden meget fokus på det store billede. Det gør det stort set umuligt at forudsige, hvad der sker

Og så måske alligevel ikke. Vores bundlinje er nemlig, at det er de ledende indikatorer, der ”vinder kampen” om at få ret på den lidt længere bane. Fredagens jobtal er nemlig hard data, der siger noget om den bagudrettede historiske udvikling. Især beskæftigelsestal regnes som en lagging indikator, fordi virksomhederne typisk hyrer og fyrer et godt stykke tid efter, at de kan aflæse fremgang eller tilbagegang i produktionen.

Vi er altså ret overbeviste om, at de svage signaler fra de to ledende indikatorer vil slå igennem på de hårde nøgletal de kommende måneder. Netop derfor har vi i Økonomisk Ugebrevs Portefølje skruet meget langt ned for risikoen, men vi er stort set stadig fuld investeret.

Ugens Vindere og tabere: Ringkjøbing Landbobank, Netcompany og ALK-Abelló topper. Efter dansk lukketid fredag kl. 17 steg både det europæiske aktiemarked, men især det amerikanske aktiemarked, og det vil med stor sikkerhed give en meget positiv start på det danske aktiemarked mandag morgen.

Det danske large cap endte ugen hele tre procent nede, og det var relativt få af de store aktier, der sluttede ugen i plus. Det var særlige historier, der skilte sig positivt ud: Ringkjøbing Landbobank opjusterede årsforventningen til overskuddet. Meddelelsen om opjusteringen er meget summarisk, og der henvises kun til fortsat kundetilgang. Vi vil grave dybere i forklaringerne, når banken kommer med regnskab for 3. kvartal, og forsøge at forstå, om der også ligger engangsposter bag opjusteringen.

Ugens store tabere var flere af de konjunkturfølsomme aktier i large cap, blandt andet FLSmidth, A.P. Møller-Mærsk og DS Norden. Men også en del af de defensive aktier blev sat markant ned.

Pas på, udlandet ejer over halvdelen af de danske børsnoterede aktier: Økonomisk Ugebrev har flere gange tidligere beskrevet, hvordan det danske aktiemarked er meget følsomt overfor et generelt udsalg fra udenlandske investorer, som typisk er mere kortsigtede end danske pensionskasser.

Udbudspres, i en situation, hvor der ikke er særligt mange købere, kan give nogle unaturligt store kursfald til de danske storaktier. Vi bemærker, at der i den forgangne uge blev uddelt tæsk til flere af de ellers solide danske storaktier, blandt andet Genmab, Coloplast og SimCorp. Det kan være første indikation på et generelt udbudspres på de danske storaktier.

Morten W. Langer

Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder

Morten W. Langer
Chefredaktør på AktieUgebrevet

Er du stadig ikke Nordnet-kunde? Åbn depot, og opdag en lettere måde at investere på.

Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Efterlad en kommentar

avatar

Nyhedsbrev

Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.

Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.

Nyhedsbrev.
Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.











Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.
Tilmeld
Tilmeld
Nyhedsbrev.

Få inspiration, tips og nyheder direkte i din indbakke.
Vil du vide, hvordan Nordnet håndterer dine personoplysninger, klik her.
Tilmeld
close-link